Campingleksikon

 

Den bedste plads, du kan vælge til opstilling, er naturligvis jævnt fladt terræn af hensyn til bl.a. opstilling af et fortelt og korrekt funktion af køleskabet.

Hvis du imidlertid er henvist til skrånende terræn, gælder det om, at få vognen stillet så vandret som muligt. Den mest enkle metode er at fjerne en græstørv under det "øverste" hjul. Det kan også være nødvendigt at lægge klodser under det laveststående hjul.

Løft aldrig vognen op på støttebenene, det er kun støtteben, og det meste af campingvognens vægt skal være på hjulene.

Stil spildevandstanken under afløbet og bær spildevandet bort.

En stiv børnekost er velegnet til rengøring af gulvtæppet og underlaget i forteltet.

Medbring en ekstra teltstang og en tøjsnor, så du kan etablere en tørresnor.

Gem indkøbsposerne når du har handlet ind. Anbragt i en spand i forteltet er de fortrinlige til affald. Er der sorteringsbeholdere i din campingvogn, skal du sortere affaldet hvor det er påkrævet.

Lås altid campingvognen når sidste mand forlader den. Det er ærgerligt, hvis der mangler noget, når du kommer tilbage.

Husk! God lejrorden er en dyd for den erfarne campist, - efterlad altid pladsen, som du selv gerne vil modtage den. 

 

499 501